Ryparken.dk - et rart sted at bo

En oase i byen

Ryparken er en overset oase i København. Beliggende på Østerbro på grænsen til Hellerup i grønne og rolige omgivelser er du tæt på alt. Ryvang Naturpark og Mindelunden ligger for enden af vejen. 10-15 min. gang fra Ryparken finder du Hellerup Strandvej med spændende butikker og cafeer. Om sommeren kan du tage på Hellerup Strand og bade i Øresund. Alternativt kan du blive hjemme og spille f.eks. badminton i Ryparken Idrætsanlæg.

7

Centralt beliggende

Du er tæt på offentlige transportmidler. Der er 2-4 min. gang til Ryparken Station - hvor du med S-toget kan være på Nørreport Station på kun 9 min. Alternativt kan du vælge buslinje 14 - der går fra hoveddøren direkte til Trianglen på 8 min. Er du ikke til offentlige transportmidler - er du velkommen til at parkere din bil gratis i området. Er du heldig kan du også parkere foran din indgangsdør, dog skal du sikre dig at have en gyldig parkerings licens som du ansøger om på ejendomskontoret.

Bevaringsværdigt byggeri med lyse lejligheder

Ryparken er en bevaringsværdig bebyggelse fra 1930'erne tiltænkt arbejderne fra indre København, der skulle have frisk luft og masser af lys. Alle lejligheder er meget lyse med altaner beliggende i et parklignende område. Vi har stadig et par beboere tilbage, der flyttede ind da byggeriet blev færdigt. Og mange af vores andre beboere er børn, børnebørn eller oldebørn fra de første indflyttere.

Stor andelsboligforening

Andelsboligforeningen Ryparken blev stiftet i 1997 - og er nok en af Københavns største andelsboligforeninger. Vi har 11 ejendomsblokke med i alt 402 lejligheder. Lejlighederne ligger på 55 m2 til 67 m2.

Lejligheder8 til en fornuftig pris

Foreningen har en sund økonomi, og vi har valgt at have en fornuftig andelskrone på ca. 7.000 kr. pr. m2. I forhold til resten af Østerbro og København er det ca. halv pris. En typisk andelsbolig på 55 m2 koster 400.000 kr. inkl. forbedringer med en månedlig boligafgift på ca. 3.800 kr.

Høj service

Der er vaskeri i kældren, adgang til billigt Internet fra ComX og kabel-TV fra YouSee - og du kan parkere gratis i området foran din dør, hvis du har den påkrævede p-licens. Du finder ansøgningsskema under fanen: Dokumenter og Parkering. Vores ejendomskontor med tre fultidsansatte passer og plejer vores ejendom og det store haveanlæg.

Velkommen til AB Ryparken.

Andele til salg: Se her

70